Kære medlem,
Velkommen til vores nye hjemmeside som fremover vil være vores knudepunkt for al kommunikation og administration.
For at sikre at alle data på alle medlemmer, nye som gamle er opdateret, beder vi alle medlemmer om at oprette en profil, det burde ikke tage mere end 2 min., men det er en meget stor hjælp for os i klubben.

OBS - husk at det er den aktive, der skal være oprettet = eks. barnets navn

Snart kan du selv tilmelde dig hold og begivenheder og modtage god information fra os på både e-mail og SMS.

Tak og sportslige hilsner

Din Klub - Charlottenlund Ponytravklub

Find os på FACEBOOK siden, hvor der altid sker noget  


 

Den 1. februar 2017 åbnede Lunden stalddørene til en helt ny travskole.

Her kan du lære alt om trav og hestens pleje.

Vi tilbyder undervisning i at køre trav i langvogn eller sulky,
hvor man går på et fast hold enten mandag eller onsdag, samt fælles alle lørdage.

Vi underviser både teoretisk og praktisk, og for at opnå licens (kørekort til hest) skal man op til en prøve i begge dele. Vi hjælper med at blive klar til licensprøven og med praktiske forhold omkring at gå op til prøven.

Det er som elev muligt at have egen travhest i travskolens stalde til en fordelagtig pris, ligesom at vores elever kan låne et sæsonkort til Lunden og tage mor eller far med ind for at se sæsonløb – og måske lære lidt fif til selv at køre bedre.

Kom og bliv en del af travfamilien. Oplev den fantastiske stemning og det tætte sammenhold i staldene, når vi efter løbene laver varm kakao, en forælder har bagt, eller vi spiller en omgang Uno. Vi laver løbende fællesarrangementer på initiativ fra elever og forældre og har tidligere afholdt travlejr, fællesmiddage, tur på bakken eller til stranden (med ponyer!) og lignende.

Lundens travskole er åben for børn fra 8 år. Vi tager både imod begyndere og allerede hestekyndige elever, baseret på en prøvegang med optagelsessamtale.

Hvis du vil høre mere om Lundens travskole, skal du blot kontakte os på:

T. 88811201
M: info@travbanen.dk

 


 

 

Nyheder

Sponsorer